My Teddy
På baggrund af de økonomiske udfordringer My Teddy ApS oplevede i forbindelse med konkursen 18. august 2022, er det kun en mindre del af My Teddys populære produkter som var på lager og kunne leveres fra selskabet ved konkurstidspunktet.
Som en konsekvens af denne situation, kan vi forstå at en del af My Teddys kunder har oplevet mangelfulde leverancer og har ventet på mange af de populære produkter i lang tid.
En stor del af selskabets bestsælgere er imidlertid færdig produceret og klar til afskibning fra selskabets producent. Papirkompaniet har købt disse varer og forventer at kunne tilbyde disse til både eksisterende og nye kunder ved månedsskifte december / januar. For at afhjælpe situationen vil vi også kunne tilbyde produkter fra vores egen Tinka Baby kollektion som et alternativ, indtil nye My Teddy produkter kommer på lager.
Produkter som var på My Teddys lager ved konkurstidspunktet vil vi kunne tilbyde via vores salgsteam i Norge, Danmark og Sverige i løbet af september.